
Gongbad

Gongbad
Ordet refererer til at du bliver badet i lyd. Det kan føles som brusende dråber omkring dig, som om du er nedsunket i et kar omsluttet af lyd
Andre betegnelser er fx lydsessioner, lydhealing eller gongbad.
Lyd påvirker os på mange måder og påvirker os forskelligt.
Under et lydbad kan du opleve, hvordan det er at lytte med hele kroppen. Lydende vibrerer og lutrer hver en lille celle i din krop ikke bare i dine trommehinder. De forskellige lydfrekvenser trænger ind gennem huden og påvirker væv og muskler samt dine hjernebølger.
Et lydbad kan være som en lille rejse, hvor du kommer rundt i kroppen og sindets kringelkroge. De fleste kommer hurtigt ind i en meditativ tilstand, fri af tanker og bekymringer.
Gonger, syngeskåle og andre skønne instrumenter skaber unikke klange og overtoner, der hjælper med at bringe os ind i en vurderingsfri, meditativ tilstand. I denne tilstand kan vi opleve at være forbundne med naturen, universet og hinanden.
Efter lydbadet føler du dig ofte afslappet og rolig, men du kan også føle dig frisk og fuld af inspiration eller begge dele på en og samme gang.
Lydbadet er godt til mennesker med tankemylder og til at give god søvn.
Jeg tilbyder
-
1:1 sessioner
-
Gruppeevents privat eller til dit firma
-
Kortere eller længere lydhealingsforløb
-
Lydbad i kombination med yoga, dans, åndedrætsarbejde eller saunagus

Testimonials
”Vi havde Bina til at give os et lydbad, som afslutning på en lang strategidag i vores afdeling. Det var pragtfuldt! Efter mange timer med debat og tanker var det skønt at koble sanserne til og hovedet fra. Alle uden undtagelse var meget begejstrede for oplevelsen, som der blev talt om længe efter.”
Ann-Christin Lystrup,
Sektionsleder, Røde Kors
Oktober 24
"Bina Vainer skaber et stemningsfuldt og magisk inspirerende rum, med lys og lyduniverser, som klæder kirken rigtig godt. Vi oplevede klangbadet i forbindelse med vores søndagsretræte, hvor der var lagt op til, at deltagerne kunne meditere imens, men vi kunne også sagtens have annonceret aftenen som en kontemplativ koncert. Varm anbefaling herfra." Sofie Alhøj, skuespiller og retrætevært i Sundby kirkeNovember 2024
"Dit lydbad med gonger og syngeskåle var en virkelig dejlig oplevelse. Skønt at se kirken fuld af mennesker på medbragte yogamåtter - vi var faktisk 56! Alle nød at lade lydene og vibrationerne rense hver celle i kroppen og opløse hvad der måtte være af urenheder.
Nogle af deltagerne var begejstrede over at få lov at ligge ned i kirkerummet, mange var allerede bekendte med gonger og syngeskåle og vores faste "menighed" til søndagsretræterne var begejstrede for den dybe ro i krop og sind, som lydene skabte - en slags adgang til sjælen, vi ellers ikke altid har." Lise Damkjær, Sundby Kirke, Initiativtager til Søndagsretræterne og formand for menighedsrådetNovember 2024
"Når alle er på plads, starter rejsen. En eventyrlig rejse ind i lydenes verden og med Bina som guide, føles det trygt og godt at give slip og følge med." Maria, præst Juni 2024
“Tak Bina❤️for den magiske og kærlige energi du formidler gennem dine smukke og poetiske lydbade🪷” LiseMaj 2024
"Bina er god til at demonstrere forskellige versioner af, hvad et lydbad kan være, og hvor intenst kontra stilfærdigt det kan tage sig ud. Jeg har været meget overrasket over, hvor stor en effekt det har - både på tankerne og bevidstheden, men faktisk også fysisk på kroppen.
Jeg kan også godt lide, at Bina inddrager lidt sang hver gang. Det taler meget ind i hendes overordnede tematik med fællesskab og bevidsthed om hinanden i lokalet."Emma Olsen, sturende November 2024





